Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Få år gamle vinstokke i Emilia-Romagna
Få år gamle vinstokke i Emilia-Romagna
Region: Emilia-Romagna
Zone: Romagna Albana DOCG
Vin:

Romanga Albana Passito Riserva DOCG

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Type: Dessertvin
Smag: Meget sød
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 24%
Obl. lagring: Min. 13 mdr.
Gemmepotentiale: 6 år

Til fremstilling af Romanga Albana Passito Riserva DOCG benyttes samme druesort som til den tørre Romagna Albana Secco DOCG (95-100%) med tilladelse til yderligere at tilsætte lokale grønne druer (0-5%). Det er specielt Passito-typerne, der tiltrækker sig opmærksomhed fra smagsdommerne.

Romanga Albana Passito Riserva DOCG bliver produceret på halvtørrede druer, hvilket tidligere foregik dette udelukkende i specielle tørrehuse nogle få måneder inden jul. I dag lader flere og flere producenter imidlertid druerne tørre på planten med angreb af det såkaldte "ædle råd".

Farven spænder fra brillant strågul til gylden med ravfarvede reflekser. Duften er intens med klare, frugtagtige noter samt en fyldig, intenst fløjlsblød, sød smag med let syre i eftersmagen.

Og hold nu fast: Minimum alkoholstyrke skal være 24%. Det er derfor ikke mærkeligt, at Romanga Albana Passito Riserva DOCG især egner sig perfekt til (meget) søde desserter. Eller måske blot i en stille stund, borte fra stress og jag.

Obligatorisk lagring for Romanga Albana Passito Riserva DOCG er 13 måneder, og vinen må først frigives til salg d. 1. december i året efter høsten.

Gemmepotentialet er 5 år eller mere.

Godt at spise til Romanga Albana Passito Riserva DOCG

Klik på en ret for at finde flere vine