Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Piemonte
Zone: Pinerolese DOC
Vin:

Pinerolese Ramie DOC

Fakta om denne vin

Vin: Rødvin
Smag: Halvtør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 10%
Gemmepotentiale: 2 år


Druerne til denne rødvin dyrkes udelukkende i kommunerne Pomaretto og Perosa Argentina vest for Torino, og markerne ligger helt op til ca. 1000 meters højde.

Til Pinerolese Ramie benyttes druen Avanà (30%), der sandsynligvis er af fransk oprindelse. Hertil kommer druerne Averengo (15%) og Neretto (minimum 20%).

Oprindelsen af navnet er ganske lidt af et mysterium, men eksperter mener, at det kunne være en henvisning til de grene (rami) på træerne, der bliver skåret af, for at give plads på vinmarkerne.

Pinerolese Ramie produceres i meget begrænsede mængder, idet der kun er lidt mere end 3 hektar vinmarker omkring Pomaretto og Perosa Argentina, og det giver kun ca. 7,5 tons druer årligt.

Ramie har en dyb rubinrød farve og en veludviklet bouquet der minder om røde bær og duften har en fin krydret note. Det er en fyldig, frisk og elegant vin om end den hører til i den spinkle ende af skalaen.

Drikkes lokalt til hele måltidet.

Godt at spise til Pinerolese Ramie DOC
lam3
Lam

Klik på en ret for at finde flere vine