Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Udsigt over en dal i Valpolicella
Udsigt over en dal i Valpolicella
Region: Veneto
Zone: Bagnoli di Sopra DOC
Vin:

Bagnoli di Sopra Friularo Vendemmia Tardiva DOC

Fakta om denne vin

Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 11%
Obl. lagring: Min. 2 år
Gemmepotentiale: 3 år

Den fadlagrede rødvin Bagnoli di Sopra Friularo Vendemmia Tardiva DOC modtog i 2011 godkendelse som DOCG-vin, og fik dermed skrappere krav til vinifikationen m.m.. Navnet er nu Bagnoli Friularo DOCG eller Friularo di Bagnoli DOCG. Herunder beskrives vinen, som den så ud før DOCG-godkendelsen i 2011.

Læs mere om den nye type under Bagnoli Friularo Vendemmia Tardiva DOCG (Friularo di Bagnoli Vendemmia Tardiva DOCG).

Bagnoli di Sopra Friularo Vendemmia Tardiva DOC er produceret på samme druer som Bagnoli di Sopra Friularo DOC, hvilket er ensbetydende med druen Raboso Piave (90-100%) med tilladelse til at benytte lokale, ikke-aromatiske blå druer (0-10%).

Forskellen på de to typer er, at mindst 60% af druerne til ’Vendemmia Tardiva’ (sent høstet) først må plukkes og vinificeres efter festen for den såkaldt ”hellige” Sancti Martini (el. Sankt Martin) d. 11. november. Selvom forbindelsen mellem denne temmelig døde munk og vindyrkning er meget uklar, menes det, at traditionen har været holdt i hævd siden det 4. århundrede. Måske ligger forklaringen på at man afholder en fest for manden lige for, idet datoen markerede starten på den fyrre dage lange faste ”Quadragesima Sancti Martini”, og med udsigt til mere end en måneds lidelser var det måske ikke så underligt, at folk festede igennem dagen før.

Bagnoli di Sopra Friularo Vendemmia Tardiva DOC er en mørk rubinrød vin, som efter lagring går over i granatrød. Duften er vinøs, typisk for druen. Efter lagring udvikler duften strejf af kirsebær og violer og smagen bliver mindre kompleks. Ellers er smagen tør, tilpas tannisk med let mundrensende syre i eftersmagen.

Der produceres også en fadlagret Bagnoli di Sopra Friularo Riserva DOC.

Står der ’Classico’ på etiketten, kommer vinen fra den oprindelige, klassiske del af zonen. Ses benævnelsen ”Vigna” efterfulgt af et navn, er der tale om en enkeltmarksvin.

Nydes lokalt til det meste af bordets glæder såsom bigoli (pastatype), stegt kød, fricassé, ragout eller halvbløde oste.

Godt at spise til Bagnoli di Sopra Friularo Vendemmia Tardiva DOC
ost4
Ost

Klik på en ret for at finde flere vine