Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Vinmarker med alperne som kulisse, Veneto
Vinmarker med alperne som kulisse, Veneto
Region: Veneto
Zone: Colli di Conegliano DOCG
Vin:

Colli di Conegliano Torchiato di Fregona DOCG

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Type: Dessertvin
Smag: Fra tør til sød
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 16%
Obl. lagring: Min. 2 år
Gemmepotentiale: 10 år

Colli di Conegliano Torchiato di Fregona DOCG hører til eliten blandt Italiens passito-vine. Druerne dyrkes i kommunerne Fregona, Sarmede og Capella Maggiore og der er tale om en usædvanlig elegant hvid dessertvin lavet på druerne Verdiso (30-45%), Prosecco el. Glera, som den nu kaldes lokalt (30-45%), Boschera (25-40%). Der må yderligere suppleres med lokale ikke-aromatiske grønne druer (0-15%).

Inden vinifikationen tørres druerne (appassimento) indtil det tidlige forår, og processen må ikke påbegyndes mindre end 150 dage efter høst. Presningen, der foregår med håndkraft, ofte i løbet af påskeugen men ikke tidligere end d. 1. februar i året efter høsten. Mosten hældes på små træfade eller glasbeholdere.

Colli di Conegliano Torchiato di Fregona DOCG er mørk gylden-gul og har en intens og karakteristisk duft. Smagen spænder fra tør til sød, men er i alle tilfælde rund, fyldig, markant og vedholdende.

Obligatorisk lagring er minimum 2 år, heraf minimum 5 måneder i flasken.

En herlig vin til desserter eller til de stille stunder.

Godt at spise til Colli di Conegliano Torchiato di Fregona DOCG

Klik på en ret for at finde flere vine