Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Vinmarker med alperne som kulisse, Veneto
Vinmarker med alperne som kulisse, Veneto
Region: Veneto
Zone: Gambellara DOC(G)
Vin:

Gambellara Vin Santo DOC

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Type: Dessertvin
Type: Fra stille til perlende
Smag: Halvsød til sød
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 14%
Gemmepotentiale: 4 år

Denne Vin Santo-type laves på samme druer som den tørre hvidvin, Gambellara DOC og dermed også den søde Recioto di Gambellara DOCG. Der er dog klare forskelle på de to typer.

Basisdruen er Garganega (80-100%) med tilladelse til at supplere med lokale, ikke-aromatiske grønne druer, oftest Pinot Bianco, Sauvignon, Trebbiano di Soave eller Trebbiano Toscano (0-20%).

Det er lidt usikkert hvor navnet Recioto stammer fra, men den mest anerkendte hypotese er, at navnet er udledt af det venetianske udtryk ’recia’ (øre) og dermed hentyder til øverste del af drueklasen, som har fået mest sol og dermed er saftigere og har et højere sukkerindhold = højere alkoholstyrke.

Efter plukning lægges druerne oftest på stråmåtter, hylder eller hænges på et tørreloft, hvorefter de tørrer ind til rosinstørrelse.

Farven er mørk gylden og duften med karakteristiske strejf af rosiner. Smagen er sød, harmonisk og fløjlsblød.

Obligatorisk lagring er 2 år på træfade.

Nydes til desserter.

Der ses også en Gambellara Vin Santo Classico DOC, hvor forskellen blot er, at druerne skal komme fra den klassiske, oprindelige zone omkring byen Gambellara.

Godt at spise til Gambellara Vin Santo DOC

Klik på en ret for at finde flere vine