Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Vinmarker med alperne som kulisse, Veneto
Vinmarker med alperne som kulisse, Veneto
Region: Veneto
Zone: Gambellara DOC(G)
Vin:

Recioto di Gambellara DOCG

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Type: Dessertvin
Type: Fra stille til perlende
Smag: Halvsød til sød
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 12%
Gemmepotentiale: 2 år

Dessertvinen Recioto di Gambellara DOCG blev ophøjet til DOCG i 2008 og laves på samme druer som den tørre hvidvin, Gambellara DOC og Gambellara Classico DOC. Her hører ligheden dog også op, idet vinifikationen på de to er væsentlig forskellig.

Basisdruen er Garganega (80-100%) med tilladelse til at supplere med lokale, ikke-aromatiske grønne druer, oftest Pinot Bianco, Sauvignon, Trebbiano di Soave eller Trebbiano Toscano (0-20%).

Det er lidt usikkert hvor navnet Recioto stammer fra, men den mest anerkendte hypotese er, at navnet er udledt af det venetianske udtryk ’recia’ (øre) og dermed hentyder til øverste del af drueklasen, som har fået mest sol og dermed er saftigere og har et højere sukkerindhold = højere alkoholstyrke.

Efter plukning lægges druerne oftest på stråmåtter, hylder eller hænges på et tørreloft, hvorefter de tørrer til senest december.

Farven spænder fra strågul til gylden. Duften er intens med en frugtagtig bouquet, mens smagen er karakteristisk og balanceret med en let smag af rosiner. Eftersmagen har en delikat bitterhed. Vinen spænder fra sødlig til sød og kan være mere eller mindre perlende.

Nydes til desserter, men hardcore fans drikker meget gerne denne ofte søde sag til skaldyr.

Der ses også en sødlig Recioto di Gambellara Classico DOCG, hvor forskellen blot er, at druerne skal være dyrket i den ”klassiske”, oprindelige zone omkring byen Gambellara.

Endelig laves også den mousserende Recioto Spumante di Gambellara DOCG, som også ses i en Classico-udgave.

Godt at spise til Recioto di Gambellara DOCG

Klik på en ret for at finde flere vine