Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!

Italiensk Vinguide er gået i luften

Skrevet af Joel Grøndrup den 01. Jul 2010 | 0 Kommentarer

At udvikle en online vinguide for et helt land er intet mindre end et kæmpe projekt. Ikke mindst når det drejer sig om Italien. Selve den tekniske udvikling har taget en del måneder, men det er ingenting i forhold til den enorme og årelange reseach, som ligger til grund for selve indholdet på Italiensk Vinguide. Derfor er vi også utroligt stolte af, at vi nu endelig kan lancere denne online vinguide, der – i al beskedenhed – muligvis er en af de mest omfattende på nettet for italiensk vin.

Overblik over hele Italien
Italiensk Vinguide tager et geografisk udgangspunkt først og fremmest i Italiens 20 regioner. Herfra kan du klikke dig ned igennem regionernes utallige zoner, subzoner og de vine, vi har valgt at beskrive. Vi har forsøgt at gøre det så overskueligt og brugervenligt som muligt, så du altid har overblik over, hvor du befinder dig og hvordan du kommer videre. På udvalgte sider er der også billeder af området og vi planlægger at tilføje endnu flere billeder løbende.

Fyldt med indhold
Derudover indeholder vinguiden også en oversigt over de mange italienske druesorter. Vi opdaterer løbende listen, så denne side vil vokse med tiden. Vi har også en vinordbog, hvor vi især sætter fokus på de italienske ord, udtryk og talemåder, hvilket kan være fordelagtigt, hvis du fx skal på indkøb eller ligefrem skal til Italien og besøge vingårde- og slotte.

Store ambitioner
Italiensk Vinguide er kun lige begyndt. Vi har masser af idéer og planlægger at udvide siden med flere nye features i fremtiden. Kom derfor snart igen eller kontakt os, hvis du har nogle forslag til, hvad vi kunne gøre endnu bedre.

Rigtig god fornøjelse med Italiensk Vinguide.

Peter Hartig og Joel Grøndrup
iWine Guides s.m.b.a.

Skrevet af Joel Grøndrup for 14 år siden | 0 Kommentarer

Tags: Launch, Vinguide


Skriv en kommentar


Kommentarer

No one has commented on this page yet.

RSS feed for kommentarer på denne side | RSS for alle kommentarer

Vidste du?

At Italien i 2011 regnes for verdens største vinproducent?