Italiensk rødvin er blevet så populær, at det nu er Danmarks mest importerede, og de fleste vinshoppere har efterhånden lært navne som Barolo, Amarone, Brunello, Chianti Classico, osv. … Men med over tusind registrerede druer siger det sig selv, at Italien har meget mere at byde på end førnævnte rødvine.
I samtlige italienske regioner benyttes derfor også en lang række lokale rødvinsdruer i produktionen, og de giver særdeles interessante resultater, som man desværre ser alt for sjældent under vores himmelstrøg.
Find pen og papir frem og skriv blot nogle få navne op: Montefalco Sagrantino og Torgiano Rosso fra Umbria, Montepulciano d’Abruzzo Colline Teramane fra Abruzzo, Castel del Monte Rosso fra Apulien, Taurasi fra Campania, Cannonau di Sardegna fra Sardinien og ikke mindst de interessante fadlagrede Barbera d’Asti og Barbera d’Alba fra Piemonte. Vi stopper her, men kunne faktisk blive ved.
I Italien holder man meget af dessertvine, og søde rødvine er derfor intet særsyn. Prøv f.eks. den perlende Brachetto d’Acqui fra Piemonte, som du aldrig vil glemme – især ikke, hvis den serveres til jordbær. Eller prøv en Recioto della Valpolicella fra Veneto til desserten eller blot til en stille stund.
De internationale druesorter har også vundet et solidt fodfæste i Italien, og det mylder nu med producenter, som laver store og flotte rødvine på f.eks. Merlot og Cabernet Sauvignon. Med en vis ret kan man faktisk sige, at Cabernet Sauvignon er producenternes eksperimentaldrue. Resultaterne er ganske imponerende – og ofte temmelig kostbare – men pris og kvalitet hænger som bekendt sammen.
Fra Alperne i nord til ørkenklimaet i syd… der er nok at tage fat på.
At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?