Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!

Metodo classico

Kaldes også for "champagnemetoden" eller "méthode champenoise" og refererer til naturlig andengæring i flaske, hvor vinen lagrer et vist antal måneder, typisk 15 måneder, på de døde gærceller.

Lad os kaste et kort blik på den glædebringende proces:

  1. Udgangspunktet er en stille vin hældt på en særlig stærk flaske, der kan holde til det høje tryk, som vinen senere udvikler. Herefter tilsættes sukker og gær til vinen, så den såkaldte andengæring på den godt forseglede flaske kan begynde.
  2. Efterhånden som gæringsprocessen udvikler sig, lever gæren lystigt af sukkeret og udvikler dermed alkohol. Foruden alkohol udvikles ligeledes kuldioxid til de vigtige bobler.
  3. Da flasken er forseglet, kan gassen naturligvis ikke slippe ud. Den bliver derfor i flasken og udmønter sig som bobler, og trykket nærmer sig 80-90psi, hvilket faktisk 20 gange mere end trykket i et almindeligt cykeldæk!
  4. Herefter skal den nu mousserende vin ligge stille nogen tid, typisk 15 måneder, for at udvikle sig. Under dette forløb roteres flasken jævnligt, samtidig med at den gradvist hældes for til sidst nærmest at stå på hovedet med kapslen/forseglingen nedad, så evt. resterende  gærceller og bundfald samler sig der. Det er et stort arbejde, som tager 6-8 uger, og mange steder udføres det stadig manuelt. For at holde priserne nede, har flere proucenter dog automatiseret processen, men der er helt klart stor prestige i den manuelle model.
  5. Når bundfaldet er samlet, fryses hovedet af flasken, så bundfaldet kan tages ud, uden at resten af den mousserende vin løber med ud.
  6. På nuværende tidspunkt er vinen bentør, idet alt sukkeret, eller i hvertfald det meste, er udgæret. Derfor tilsættes en afstemt mængde sukker, der afgør, hvor tør eller sødlig slutproduktet skal være.
  7. Allora, det store øjeblik er nu kommet, hvor proppen sættes i, og vi har hermed en flaske Spumante (eller Champagne) foran os.

Metodo classico benyttes bl.a. til spumanten Franciacorta DOCG.


Køb adgang

Få ubegrænset adgang til Danmarks største webportal om italiensk vin for kun 7,- kr pr. region i et helt år. Nu med 1748 vine og meget, meget mere.

Klik her og læs mere om de mange fordele.

Visa MasterCard Maestro

Køb adgang


Log ind
Vidste du?

At Italiensk Vinguide indeholder mere end 1.100 sider om italiensk vin?