Det er usikkert hvor navnet Recioto stammer fra, men den mest anerkendte hypotese er, at navnet er udledt af det venetianske udtryk ’recia’ (øre) og hentyder til den øverste del af drueklasen, hvor små klynger af druer danner de såkaldte øre-klaser. Disse har fået mest sol og er derfor saftigere og har et højere sukkerindhold = højere alkoholstyrke.
Efter plukning lægges druerne oftest på stråmåtter, hylder eller hænges på et tørreloft, hvorefter de tørrer ind til rosinstørrelse. Tørretiden varierer fra plukning til december i høståret til marts-april året efter.
Det kan hænde, at druerne udvikler botrytis cinerea, den søde råd, som giver vinen endnu mere finesse og flere nuancer. Hvis vinifikationen stoppes undervejs, enten naturligt eller ved menneskelig indgriben, efterlader vinen restsukker og er dermed blevet til en Recioto-type.
Fortsætter gæringsprocessen derimod, ender vinen som en tør type, f.eks. som rødvinen Amarone della Valpolicella DOC. Navnet Amarone henviser til det italienske ord ”amaro”, aromatisk eller bitter.
Druernes tørringsproces kaldes også Passito og benyttes f.eks. til hvidvinen Recioto di Soave DOCG eller til den røde dessertvin Recioto della Valpolicella DOC.
At Italien strækker sig over 10. breddegrader – fra fastlandsklima til subtropisk klima?