Vi har fundet 11 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Polenta.
Læs mere
Vin: Rødvin
Smag: Halvtør
Min. alkohol: 12%
Gemmepotentiale: 5 år
I 1805 inviterede Doria-familien kejser Napoleon til at bo på deres slot i Dolceacqua, og dette besøg gjorde et dybt indtryk på kejseren. Efter at have smagt på den lokale vin, skulle den ydmyge kejser efter sigende have udbrudt: "Fra nu af har I min tilladelse til at opkalde vinen efter mig.”
Kun meget få producenter gjorde dog dette, måske fordi rygtet ville vide, at kejserens smagsløg ikke helt svarede til hans ego. Endvidere smagte Napoleon sandsynligvis en sødere udgave af vinen, end den vi kender i dag. Og når vi nu er inde på den søde udgave, så fortælles det, at pave Paul d. III (Farnese) efter sigende drak sød Dolceaqua til sin suppe.
Rossese di Dolceacqua (el. blot Dolceaqua DOC), har sit navn fra den lille middelalderby, Dolceaqua, lidt nord for Ventimiglia i Imperia-provinsen, i dalen Val di Nervia, der domineres af en middelalderlig slotsruin. I modsætning til den franske nabo, Côte d'Azur, handler det ikke om turisme, men derimod om det man er bedst til, nemlig vindyrkning.
Der findes flere vine lavet på Rossese-druen, men vinene fra Dolceacqua er klart de bedste. Dolceaqua var den første zone i Ligurien, der blev hævet til DOC (1972), og vinene herfra er fyldigere, blødere og har mere dybde, karakter og en mørkere rubinrød farve end vinene fra den østlige del af Liguria. Generelt er vinen dog lys i farven, idet Rossese-druen har en meget tynd skal, hvilket også er ensbetydende med moderate tanniner.
Rossese di Dolceaqua har megen frugt i næsen, og ofte en meget aromatisk duft der går lidt i retning af roser og violer. Smagen er ligeledes aromatisk og varm, mens finalen kan have et strejf af bitterhed.
Passer fint til det meste på bordet.
Der produceres også en Rossese di Dolceaqua Superiore, hvor kravet er 1 år lagring samt minimum 13% alkoholstyrke. Nogle producenter bruger lagring på træfade til deres Superiore, hvilket giver en varm, nærmest fløjlsblød smag, især efter nogle få års flaskelagring.
Superiore-udgaven egner sig bedst til rødt kød og lagrede oste.
At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?