Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!

En god aftale med Vinforum

Skrevet af Peter Hartig den 29. May 2011 | 0 Kommentarer

Som vi skrev på vores blog d. 3. maj, har Italiensk Vinguide haft en del uenighed omkring brugen af ordet "vinforum", som vi benytter til vores, ja, vinforum. Det viste sig imidlertid, at dette ord er et registreret varemærke og således kolliderer med sitet Vinforum.dk.

Her på Italiensk Vinguide mener vi ikke, at vi bryder et varemærke, og det gør vores advokat heller ikke. På den anden side af bordet finder vi Vinforum og deres advokat, og de er, ikke overraskende, uenige med os. Der sad vi så i hver sin skyttegrav, vel vidende at dette kunne blive en langvarig strid, til glæde for vores advokater, men til skade for vores pengepung.

Derfor har vi arbejdet på at finde et kompromis, som begge parter kan leve med, og det er nu lykkedes. Vi har ikke givet hinanden ret, men er blevet enige om at være uenige, så at sige.

En strid er med andre ord blevet til et samarbejde, og det er vi glade for. Da vi som nævnt tidligere har skrevet et blogindlæg om emnet, finder vi det derfor også rimeligt at orientere væres læsere og medlemmer om det positive udfald af sagen.

Skrevet af Peter Hartig for 13 år siden | 0 Kommentarer

Tags: Vinforum, Forum


Vidste du?

At Italiensk Vinguide indeholder mere end 1.100 sider om italiensk vin?