Rosso di Montalcino reddet fra forurening

Måske husker hardcore, italienske vinfreaks, at der under den årlige vinmesse i Verona i 2008, Vinitaly, flagrede en ægte kioskbasker, som nok kunne få hårene til at rejse sig på hovedet af mange vinelskere: Flere Brunello di Montalcino-producenter var under efterforskning for at tilføre, ulovligt, internationale druesorter til en vin, som ifølge loven skal være en 100% baseret på druen Sangiovese Grosso.

Skandalen blev kendt som Brunellopoli eller Brunellogate.

Affæren tog imidlertid kort efter en overraskende drejning, da højtprofilerede Brunello-producenter begyndte en offentlig debat, om det overhovedet var muligt at producere en supervin 100% på, hvad de kaldte ”alene den vægelsindede drue, Brunello (Sangiovese, red.).”

Debatten kulminerede i en ”point of no return” kommentar fra en af Italiens mest indflydelsesrige ønologer, Ezio Rivella (kort efter præsident for Consorzio af Brunello di Montalcino), der blev citeret for at beskrive 100% Sangiovese (Brunello)-vine som ”nødvendigvis udrikkelige”.

I en afstemning foretaget blandt samtlige producenter i Consorzio, var et stort flertal dog opsatte på at holde sig til en ”ren” Brunello og stemte imod eventuelle ændringer i reglerne. Men med Rivella som nyvalgt præsident for Consorzio forventede ingen, at sagen ville stoppe der.

Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, da Consorzio kort efter fremsatte et opsigtsvækkende forslag om at ændre radikalt på druesammensætningen i Brunellos ”lillebror”, Rosso di Montalcino. Ved lov har det hidtil været stadfæstet, at Rosso di Montalcino skal indeholde 100% Sangiovese samt en kortere, obligatorisk lagringsperiode (læs mere om Rosso di Montalcino her.)

Consorzio begrundede sit forslag med at markedet krævede, hvad han kaldte ”en ændring af Rosso di Montalcino” (især Tyskland, Canada og Kina er vigtige markeder for Montacinos vine, red.). Man annoncerede derfor, at producenterne skulle afgøre spørgsmålet ved det næste møde, som skulle afholdes d. 7. september 2011. Forslaget gik på, at reglerne for Rosso di Montalcino fremover skulle tillade op til 15% af alle andre druesort end Sangiovese.

Kritikere opfattede derimod afstemningen som en snedigt monteret bagdør for senere, effektivt, at indføre samme regler for ”storebroren”, Brunello di Montalcino.

Nyheden om kontroversen spredte sig lynhurtigt verden over, og flere specialister indenfor italiensk vin meldte sig på banen og forsøgte at appellere til producenterne, for at få dem til at stemme imod forslaget.

Navne som f.eks. Jancis Robinson og James Suckling skrev indlæg om emnet på deres Twitter-profiler og også Decanter.com pressede på. Op til den afgørende afstemning d. 7. september 2011 skrev vinspecialisten Nicolas Belfrage, forfatter til adskillige bøger om italiensk vin i over 40 år, et åbent brev til producenterne hvori han indtrængende bad dem afstå fra at ”forurene Brunello med Merlot, Cabernet og/eller Syrah”.

Han sluttede sit brev med følgende appel til producenterne:

”Hvem kan nogensinde forestille sig, at producenterne i Bordeaux pludselig ville finde på at blande Sangiovese i Bordeaux?” argumenterede Belfrage.

”I, Montalcinos producenter, holder ikke blot jeres eget markeds fremtidige skæbne i jeres hænder. I er også repræsentanter for alle os, som ikke kan stemme d. 7. september,” sluttede han.

Dagen for afstemningen oprandt, og vinverdenens øjne var stift rettet med lokalet i den lille middelalderby, Montalcino.

(Her skal det i parentes bemærkes, at stemmeretten afhænger af producentens størrelse. Således har små til mellemstore producenter i gennemsnit 3 stemmer, mens de største producenter, som investerer hårdt i udviklingen af deres vine, har op til 60 stemmer afhængig af år og antal producerede flasker).

Og hvad resulterede afstemningen i? Med et stort flertal på 69% nedstemte producenterne forslaget om at ændre på Rosso di Montalcinos produktionskode.

Alt afhængig af præference kan man så enten fryde eller græmme sig. Denne skribent vil dog ikke afholde sig fra højlydt at fryde sig over, at det lykkedes at fastholde en af verdens største vine fra at blive ”forurenet”, for nu at bruge Belfrages udtryk. Selv om der i første omgang ”kun” var tale om lillebroren, ville forureningen nemlig utvivlsomt også ramme kæmpen fra Toscana, Brunello di Montalcino, hvilket ville være en vinmæssig katastrofe.

Godt det ikke skete.