Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Basilicata
Vin:

Aglianico del Vulture DOC

Fakta om denne vin

Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 12.5%
Obl. lagring: Min. 1 år
Gemmepotentiale: 5 år

På de østvendte skråninger af vulkanen Monte Vulture, sydøst for byerne Genzano og Venosa, dyrkes druen Aglianico, der ender som rødvinen Aglianico del Vulture DOCG.

Farven er dyb rubinrød til granat, og efter lagring på fade og i flaske antager den sit karakteristiske næsten orange skær. Samtidig med at bouqueten udvikles, bliver vinen mere og mere fyldig og blød og får en usædvanlig dybde og intensitet.

Aglianico-druen dyrkes flere forskellige steder, men de bedste vine kommer fra den højtbeliggende vulkanske jord omkring byerne Rionero in Vulture og Barile. Her tilbyder mikroklimaet yderst gunstige betingelser. Kig især efter vine fra Fratelli D'Angelo og Paternoster.

Med sit naturligt høje indhold af syre og tanniner minder Aglianico-druen meget om Piemontes Nebbiolo. Aglianico del Vulture er oftest kraftige, stramme med let syre, og af samme årsag bliver vinene derfor kaldt Sydens Barolo.

Aglianico del Vulture DOC frigives til salg d. 1. september i året efter høsten.

Nydes til steg.

Andre typer på samme drue er de fadlagrede Aglianico del Vulture Superiore DOCG og Aglianico del Vulture Superiore Riserva DOCG samt den mousserende Aglianico del Vulture Spumante DOC.

Godt at spise til Aglianico del Vulture DOC

Klik på en ret for at finde flere vine
Vidste du?

At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?