Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Calabria
Zone:

San Vito di Luzzi DOC

Vinene fra denne Midt-calabriske zone, der ligger i et område i Cosenza-provinsen, ved landsbyen San Vito i Luzzi kommune, er ret interessante, og siden tildelingen af DOC i 1994, viser et blik på vinproduktionen en jævn og konstant konstant stigning i kvaliteten.

San Vito di Luzzi ligger i et temmeligt afsides beliggende område af Calabrien, men vinene blev allerede værdsat af de gamle romere. Når man siger vin og alkohol, må man imidlertid også sige munke.

Således meldte de kutteklædte feinschmeckere sig på banen i form af cistercienserordenen, som byggede det berømte kloster Sambucina. Det gav et yderligere løft til vinproduktionen i Luzzi, så noget af produktionen har tydeligvis forladt klosteret – mod behørig betaling, forståes.

I San Vito di Luzzi produceres 3 typer: en hvidvin, rødvin og rosévin, og indtil for nyligt har zonen som nævnt været ganske upåagtet, men det bakkede område omkring Crati-floden laver vin, som fint matcher de bedste fra Calabrien.

Et stort potentiale, som det skal blive interessant at følge.

Læs mere om vinene fra San Vito di Luzzi DOC ved at klikke i top menuen på højre side.

Vidste du?

At Italiensk Vinguide indeholder mere end 1.100 sider om italiensk vin?