Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Der plukkes druer i Campania
Der plukkes druer i Campania
Region: Campania
Vin:

Asprinio di Aversa DOC

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Type: Fra stille til mousserende
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 10.5%
Gemmepotentiale: Drikkes ung

Oprindelig blev denne strågule, napolitanske hvidvin langet over bardisken som en lokal specialitet, men vinens postive udvikling betød, at den i 1993 blev klassificeret som DOC. Asprino di Aversa DOC er det oprindelige navn, men den ses også under navnet Aversa DOC.

Vinen dyrkes i den sydligste del af Caserta-provinsen og produceres på den oprindeligt vilde drue fra Appenninerne, Asprinio Bianco (85-100%) med tilladelse til at benytte lokale ikke-aromatiske grønne druer (0-15%).

Asprinio di Aversa DOC er en let syrlig og aromatisk vin. Duften er delikat og karakteristisk for typen, og smagen er markant aromatisk, tør og frisk.

Hvis der står “Alberata Aversana” eller “Vignetti ad Albarata” på etiketten, betyder det, at druerne stammer fra vinstokke, hvis løv slynger sig op mellem træerne, ofte i høje popler, ved hjælp af ståltråd, og i højder på op til 15 meter. Altsammen et levn fra etruskerne, hvor vinen slyngede sig op af poppeltræerne og i dag bevaret som et kulturel arv.

I parentes: Man kan med god ret undre sig over logikken i at plukke druer i 15 meters højde, og metoden ville sikkert ikke blive godkendt af Arbejdstilsynet i Danmark.

Asprinio di Aversa DOC findes også som en tør, frisk og skummende Spumante-type, ligeledes med 100% Asprinio-druer.

Begge typer passer fint til fisk, mens Spumanten også nydes som aperitif. Begge typer drikkes ung.

Godt at spise til Asprinio di Aversa DOC

Klik på en ret for at finde flere vine
Vidste du?

At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?