Oldtidens romere var vilde med vin fra Picenum, som Marche hed dengang, og forsteninger viser, at der har været vinproduktion her siden jernalderen. Om det var etruskerne eller picenerne, der startede, er forskerne uenige om, men man kan i det mindste dokumentere den vilde vinstok, ”Vitis Vinifera Silvestris”, helt tilbage til omkring 700-tallet.
Senere blev Picenum beboet af senonerne, en gallisk stamme, men i 295 fvt. fik de tæsk af romerne, hvorefter sejrherrerne grundlagde flere kolonier i området, og for at øge handelen knyttede de regionen sammen med Rom ved hjælp af de berømte handelsveje Via Flaminia og Via Salaria.
Efter det Vestromerske riges fald levede regionen en omtumlet tilværelse men omkring 700-tallet evt. skænkede frankerkongen regionen til pavestaten, hvorefter den senere blev indlemmet i Italiens samling i 1860.
Navnet Marche (Le Marche er flertalsformen af det ’markgrevskab’ på italiensk) hentyder til tiden, hvor området var styret af germanerne og hvor det bestod af mange mindre markgrevskaber (mark: germansk ord for grænse).
I dag er Marche mest besøgt for sine dejlige sandstrande, men det er ikke svært at finde andre gode grunde til et besøg. Foruden at være et vidunderligt, fredfyldt sted, placeret imellem Appenninerne i vest og Adriaterhavet i øst, vil man nemlig også opdage et smukt bakket landskab med små, muromkransede middelalderbyer, slotte og klostre placeret på hver bakketop.
Næsten alle byer bryder med den vante forestilling om italiensk kaos og manglende vedligeholdelse. Bl.a. kan fremhæves Urbino, som for få år siden fik EU’s stempel som bevaringsværdig. Endvidere har vi San Leo og Mondavio i nord, Corinaldo og Osimo i midten samt Ascoli Piceno i syd samt flere. Der er nok at vælge imellem, og næsten alle byer er nænsomt og smukt renoverede.
Det var især hvidvinen Verdicchio, der med sin grønne amforaformede flaske for et par årtier siden satte Marche på vinkortet. Denne oftest meget lette hvidvin blev tidligere nærmest betragtet som en italiensk souvenir, men det er der nu lavet om på, og noget sjovt må den åbenbart indeholde. Således var det, ifølge et sagn, netop Verdicchio, der gav goterkongen Alariks soldater mod til at krydse Appeninnerne og invadere Rom.
Seriøse vindyrkere omkring den lidt større by, Castelli di Jesi, og den mindre Matelica, har siden formået at løfte Verdicchio op til en hvidvin over mellemniveau, og samtidig fundet ”seriøse” flasker frem til formålet. Ud med amforaflasker og ind med kontrol med høsttider og vinifikation. Resultatet er en nuanceret og interessant vin.
Verdicchio dominerer stadig Marches vinproduktion, men andre hvidvine er på vej, bl.a. den interessante og ”genopstandne” Pecorino, som har et interessant og temmelig usædvanligt lagringspotentiale.
Tidligere dominerede hvidvinene totalt, men indenfor de seneste år er der kommet mere balance i regnskabet. De kendteste rødvine udgøres af Montepulciano-typen Cònero DOCG og den Sangiovese-baserede Rosso Piceno DOC, men der findes også IGT rødvinen Marche Rosso, som fra visse producenter kan være en overvældende oplevelse med sine 13,5% alkohol.
I den kuriøse ende af skalaen finder vi den mousserende rødvin Vernaccia di Serrapetrona DOCG.
Regionens vincentrum er Jesi, hvor der findes et interessant regionalt ’enoteca’ i centrum af byen. Det samme findes i den sydlige kystby San Benedetto del Tronto, der markerer grænsen til Abruzzo.
Marche tæller 17 DOC(G) zoner og én IGT-zone.
Læs mere om vinene fra Marche ved at klikke i top menuen på højre side.
At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?