Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Marche
Zone:

Rosso Piceno DOC

Den græske historiker Polybius (c. 200- 118 fvt.) skriver, at Hannibal i sin march mod syd på vej til Rom fik hestene i kavaleriet ”gnedet ind med den røde vin fra Picenum for at give dem ny energi”. Også den romerske naturhistoriker, Plinius den Ældre (23-79 fvt.), omtaler Picenums vine, selvom han dog skriver, at vinen blev dyrket på ”den anden side af Alperne”. På den anden side var der heller ikke noget, der GPS dengang.

Vinene fra Picenum er opkaldt efter de folk, der skabte det blomstrende distrikt vi i dag kender som Marche (Le Marche), kendt for kvalitetsvine længe før den romerske besættelse i antikken.

Der produceres vin i adskillige kommuner i provinserne Ancona, Macerata og Ascoli Piceno. Rosso Picenos vinmarker ligger primært på de øverste bakker med højder op til 700 meter over havets overflade.

Området er domineret af Monte Sibillini’s bjergtoppe, og ifølge legenden blev området, som bjergene er opkaldt efter, profetinden Sibillas foretrukne. Hun havde dels fået udødelighedens gave fra guden Apollon samt den ikke helt uinteressante evne, at optræde forskellige steder på forskellige tidspunkter.

På druesiden handler det mest om de blå (eller røde) Montepulciano og Sangiovese-druer, og især skal fremhæves rødvinen Rosso Piceno Superiore DOC, en cru-vin, der produceres i et begrænset område i provinsen Ascoli Piceno.

Læs mere om rødvinstyperne Rosso Piceno ved at følge linkene øverst til højre på siden.

Læs mere om vinene fra Rosso Piceno DOC ved at klikke i top menuen på højre side.

Vidste du?

At du er ægte italiener, når du ikke fjerner plasticovertrækket fra dine nye stole, før det er fuldstændig ødelagt? Og når du endelig fjerner det, er det med vemod.