Under stærk inspiration fra det franske AOC-system indførte den italienske regering i 1963 en klassifikation for landets vine, og barnet fik navnet ”Denominazione di Origine Controllata” (kontrolleret oprindelsesbetegnelse), i forkortet form kaldt DOC.
Når der står DOC på etiketten, er der derfor tale om en vin fra et nøje afgrænset område og med helt specifikke krav til druesorter, sammensætning af disse, høstudbytte pr. ha, minimumkrav til alkoholstyrke samt en del tekniske krav til bl.a. syreindhold, tørstof m.m.
Efter vinifikationen bedømmes og godkendes vinene af en lokal smagekomite. Det er dog ikke komiteens opgave at bedømme kvaliteten men snarere tilsikre, at vinen typemæssigt indeholder de nuancer, som man ønsker skal kendetegne zonens vine.
Forslag til ændringer i druesammensætning eller andet forelægges en sammenslutning af producenter (consorzio) for hver zone i regionen. Consorzio samler ideer og forslag og sender dem til det nationale DOC-komite i Rom.
De første DOC-vine på markedet var den romerske hvidvin Frascati, vine fra øen Ischia i Campania samt hvidvinen Vernaccia di San Gimignano fra Toscana.
Hvert år bliver nye vine føjet til listen.
Læs mere om selve vinloven.
Vidste du?
At Italien strækker sig over 10. breddegrader – fra fastlandsklima til subtropisk klima?
Umbrien (Umbria) kaldes også for ”cuore verde d'Italia” (Italiens grønne hjerte). De smukke grønne højdedrag, der kendetegner regionens landskab, matcher fuldt ud Toscanas i skønhed, og det samme gælder talentet for vinproduktion. Udenfor landets grænser er det mest eksportsuccesen, hvidvinen Orvieto DOC, der får klokkerne til at ringe, men der...
Populære vine
Sidste nyt fra bloggen
Fra vinordbogen