Vi har fundet 139 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Rødt kød.
Læs mere
Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 12%
Gemmepotentiale: 6 år
Savuto DOC regnes af flere vineksperter som den bedste rødvin fra bjergene i Calabrien. Som det ofte ses i Calabrien fremstilles den på en ganske imponerende mængde druetyper: Gaglioppo (35-45%), Greco Nero og/eller Nerello Cappuccio, Magliocco Canino, Sangiovese (30-40% med max. 10% Sangiovese), Malvasia Bianca og Pecorino (max. 25%).
Savuto dyrkes på terrasser på skråningerne langs den usædvanligt smukke og pittoreske Savuto-dal og flod, sydøst for Cosenza, nær byen Rogliano i Midtcalabrien ud mod det Thyrrenske Hav. Der er tale om en meget lille produktion, som koncentreres omkring dalens varmere områder beliggende imellem smukke olivenlunde.
Stilen varierer fra mørk rubinrød til nærmest pink og med større eller mindre fylde. Bouqueten er markant, typisk samt usædvanligt velduftende. Smagen veksler fra lyse bær til mørke blommer og er tør, fyldig, robust og derfor i sagens natur kraftig.
Minimum alkoholstyrke er 12%.
Der findes også en Savuto Superiore med lagringskrav og højere alkoholstyrke.
I sine bedste år er Savuto Superiore DOC en suveræn vin og meget anerkendt for sin styrke og krop. Desværre er den også temmelig vanskelig at støve op.
Gemmepotentiale: Op til 6 år.
At man har produceret vin i mere end 2.000 år i Italien?