Region:

Valle d'Aosta

De danskere, som har besøgt Valle d’Aosta, har sandsynligvis hverken skænket regionens navn eller vine en eneste tanke. Her handler det om skiløb på de dramatiske pister omkring Breuil-Cervinia, ved foden af det gigantiske bjerg, Matterhorn. Men regionen byder på spændende ting at beskæftige sig med under afterskiing.

Som den ligger der, presset ind i det nordvestlige hjørne, med Piemonte i syd, den nordlige bjerggrænse mod Schweiz og nordvest mod Frankrig, er Valle d’Aosta Italiens mindste region. På produktionssiden er regionen også en miniput, idet der kun produceres omkring 1,2 millioner flasker årligt, og heraf konsumeres det meste indenfor regionens egne grænser.

Vindyrkning har fundet sted siden romertiden, måske endda tidligere under kelterstammen salasserne. I 1947 fik Valle d’Aosta selvstyre i Italien, men indtil da havde den stærke bånd til både Frankrig og Schweiz. Af samme årsag er regionen derfor tosproget med fransk som det andet sprog.

Valle d'Aosta kan prale med at have Europas højeste vinmarker ved Morgex, men paradoksalt nok er gennemsnitshøjden for vinmarkerne blandt de laveste i Norditalien. Alpernes nærhed giver et køligt kontinentalt klima, men samtidig beskytter bjergene også mod den hårde vind. De sydvendte skråninger ned mod floden Dora Baltea egner sig derfor perfekt til vindyrkning trods sine ca. 1.300 meters højde.

I en evig kamp mod de massive alper dyrkes vinen over pergolaer (nok mest af æstetisk-nostalgiske grunde) og på terrasser. Der findes mere end 4000 registrerede vinbønder, hvoraf mange kun dyrker vin på deltid, da vinmarkerne er meget små.

I blev vinen Donnas klassificeret som Valle d’Aostas første DOC, og året efter fulgt Enfer d’Arvier. Imidlertid ændrede man DOC-regulativet i 1985 og i dag er der kun en enkelt DOC i regionen, Valle d’Aosta DOC.

De mest interessante vine kommer, lidt groft skitseret, i 3 typer: 1) De tørre hvidvine fra det højtbeliggende Morgex et La Salle i 900-1300 meters højde, de 2) Petit Rouge-baserede rødvine fra den centrale zone Chambave til Enfer d’Arvier i 500-700 meters højde samt 3) de Nebbiolo-baserede rødvine fra Arnad-Montjovet og Donnas i 300-400 meters højde.

Ligesom i Trentino-Alto Adige er navnene på etiketterne tosprogede, på fransk og italiensk, og der er bestemt interessante vine at gå på jagt efter. En metode er at følge vinruten ’Route de Vins’. En anden mere enkel metode er at besøge vinbutikken 'Cave Valdotaine' i Aosta.

Læs mere om vinene fra Valle d'Aosta ved at klikke i top menuen på højre side.