Vi har fundet 9 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Æggeretter.
Læs mere
Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 12%
Gemmepotentiale: 3 år
Sant’Anna di Isola Capo Rizzuto er historien om en vin, der praktisk taget ikke eksisterer.
Zonen fik sin DOC i 1979, men alligevel er vinen i den grad en kuriositet og produceres næsten ikke, på trods af, at markerne dækker hele kommunen i Isola Capo Rizzuto samt dele af Crotone-provinsen, bl.a. byen Cutro.
Området var oprindeligt en græsk bosættelse, men i dag står der kun en enkelt marmorsøjle tilbage som et minde over det store tempel for Hera Lacinia. Byen var også hjem for filosoffen Pythagoras (582 fvt. – 507 fvt.). I dag er Crotone en af de mest industraliserede byer i Calabrien
Sant’Anna di Isola Capo Rizzuto producerer (eller burde i hvertfald) en rødvin og en rosato. Alligevel er antallet af druer, der går til Rosso/Rosato, ganske imponerende: Gaglioppo (40-60%), Nocera og/eller Nerello Mascalese, Nerello Cappuccio, Malvasia Nera, Malvasia Bianca og Greco Bianco (0-35). Der må maksimalt indgå 35% grønne druer i rødvinen.
Farven er mere eller mindre mørk-rosé med en vinøs og karakteristisk duft. Smagen er tør, balanceret og rund.
Vinen drikkes så at sige til alt.
At Italien strækker sig over 10. breddegrader – fra fastlandsklima til subtropisk klima?