Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Emilia-Romagna
Zone:

Pagadebit di Romagna DOC

Pagadebit di Romagna DOC er et stort område, der strækker sig fra midten af Emilia-Romagna til kysten i Ravenna og Forlì-Cesena provinserne.

Det i danske ører pudsige navn, ”Pagadebit” (synonym for druen Bombino Bianco), betyder oversat “betaler det skyldige”, men fra et produktionsmæssigt synspunkt giver navnet god mening. Sagen er nemlig, at Pagadebit-druen er en yderst produktiv sort med en hård skal, hvilket gør den særdeles modstandsdygtig over for parasitter og ugunstige klimatiske betingelser. I dårlige høstår er det således ofte den eneste druesort der lykkes, hvilket i sagens natur betyder, at vinbonden alligevel kan regne med den og dermed betale sin gæld (pagare un débito)..., eller i det mindste nogle afdrag.

I begyndelsen af 1970’erne var Pagadebit di Romagna næsten forsvundet vinlandkortet, men ved hjælp af nye og moderne produktionsmetoder og, ikke mindst, en særlig stor indsats fra producenter i Bertinoro-området, har vinen fået godt skub fremad. Efterspørgslen steg og DOC-tildelingen i 1989 gav det sidste skub, men generelt er vinene herfra ikke specielt interessante.

Læs mere om vinene fra Pagadebit di Romagna DOC ved at klikke i top menuen på højre side.