Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Marche
Zone:

Verdicchio di Metalica DOC(G)

Hvidvinene med navnet Verdicchio di Metalica DOC kommer fra højdedragene omkring Macerata, der ligger på bakkerne i udløbere af bjergkæden Appenninerne i provinserne Macerata og Ancona. Selve produktionen er centreret om byen Metalica og markerne ligger typisk i 300-350 meters højde.

I 2010 blev den lagrede Verdicchio di Materlica Riserva hævet til den højeste klassifikation, DOCG.

Det smukt kuperede landskab er kronet med slotte, der blev bygget mellem det 12. og 14. århundrede. Næsten alle er kendetegnede ved høje tårne, som hver især har et sikkert udsyn til hinanden, hvilket betød, at rækken af slotte repræsenterede et effektiv jagt-og signalsystem, der strakte sig fra Adriaterhavskysten til Appenninernes bjergtoppe.

Der er mange gamle legender om Verdicchio. Den ældste omhandler Alarik, vestgoternes konge, der i år 410 evt. var på vej med sit tæskehold mod Rom. Han rapporteres at have erhvervet 40 muldyr fuldt lastet med egnens hvidvin, idet han var overbevist om, at de gyldne dråber ville sikre styrkerne kræfter nok til at besejre og indtage den kejserlige hovedstad.

Ingen historier og legender om Verdicchio di Metalica er komplette uden henvisning til et andet væsentligt element i de lokale tradition, nemlig Matelicas ”vincisgrassi”, en utrolig fyldig ret lasagne, der er berømt i hele verden. Selv om retten som nævnt er overordentlig fyldig, indgår den alligevel i en smuk symbiose med hvidvinen Verdicchio di Metalica Riserva DOCG, som på grund af sin mere fyldige, omfattende struktur og dybere, mere ranke udtryk er forskellig fra de bedste hvidvine fra det mere kendte Verdicchio dei Castelli di Jesi DOC.

Læs mere om vinene fra Verdicchio di Metalica DOC(G) ved at klikke i top menuen på højre side.

Vidste du?

At Italien strækker sig over 10. breddegrader – fra fastlandsklima til subtropisk klima?