Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Abruzzo
Vin:

Terre di Casauria DOC

Fakta om denne vin

Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 13%
Obl. lagring: Min. 18 mdr.
Gemmepotentiale: 5 år

I Abruzzo har man længe kæmpet for at udvikle mere stil og elegance i regionens Montepulciano-baserede rødvine, og et af resultaterne er Terre di Casauria DOC (Casauria DOC), hvor man lagrer de ofte ret rå vine, hvormed toppen tages af den unge vins lidt barske karakter. Samme proces er man inde i hos naboen-appellationen Terre dei Vestini DOC.

Terre de Casauria DOC dyrkes i Pescara-provinsen og omfatter 18 kommuner. Vinen tager navnet fra byen Tocco Casauria og vinen produceres udelukkende på Montepulciano-druer fra markerne i disse områder.

Farven er intens rubingrød med violette skygger, der med alderen går over i granatrød. Duften er intens og æterisk med strejf af røde frugter. Smagen er fyldig, robust, harmonisk og tilpas tannisk.

Minimum alkoholstyrke er 13% og obligatorisk lagring er 18 måneder hvoraf 9 måneder skal være på træfade.

Hvis den har lagret i mindst 30 måneder, står der Terre di Casauria Riserva på etiketten. Mindst 9 måneder skal være på træfade og 6 måneder på flaske for at opnå den endelige finesse. Minimum alkoholstyrke er 13,5%.

 

Godt at spise til Terre di Casauria DOC
lam3
Lam

Klik på en ret for at finde flere vine