Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Abruzzo
Vin:

Trebbiano d'Abruzzo DOC

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11%
Gemmepotentiale: Drikkes ung

Trebbiano d'Abruzzo dyrkes i Abruzzos fire provinser l'Aquila, Chieti, Pescara og Teramo, et temmelig stort område. Markerne er bakkede og specielt vinene fra skråninger, der vender mod havet, er værdsat.

Der er tale om en hvidvin dyrket på druen Trebbiano d'Abruzzo (lokalt kaldt Bombino Bianco) og eller Trebbiano Toscano (85-100%) samt andre lokale, grønne sorter.

Vinen er produceret i et meget stort kvantum, men de fleste af disse strågule hvidvine er stereotype og uden den store personlighed. En væsentlig årsag er det store høstudbytte, hvilket nærmest umuliggør at der kan føjes karakter til vinen. Som ung og kold glider de dog fint ned til de mange spændende fiskeretter i regionen.

Ovennævnte beskrivelse passer i mange tilfælde på Trebbiano d'Abruzzo, men de seneste år er der er dukket producenter frem, som får Trebbiano-druen til at vise helt nye sider af sig selv, og disse vine kan kan sammenlignes med de bedste hvidvine fra Bourgogne. Der er faktisk tale om vine med egenskaber, som Trebbiano egentlig ikke skulle have: farve, krop, kompleks aroma samt dybde, lang eftersmag og usædvanlig lang lagringsmulighed.

Trebbiano d'Abruzzo er et godt eksempel på frasen om, at der sjældendt findes en regel uden undtagelser, og det stigende antal hæderlige hvidvine på denne drue viser, at druen, i de rette hænder, kan give flotte og interessante vine.

Farven er strågul og vinen har en vinøs, men neutral duft. Smagen er tør, behagelig, blød og harmonisk.

Godt at spise til Trebbiano d'Abruzzo DOC

Klik på en ret for at finde flere vine