Vi har fundet 297 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Kalvekød.
Læs mereI de Nordeuropæiske lande er Rimini mest kendt for sine strande og hektiske natteliv, men ikke desto mindre findes der, bag alt dette, et landskab dækket af borge, slotte, middelalderpalæer, rullende bakkedrag og - ikke mindst – vinmarker.
Colli Rimini omfatter 18 kommuner og har et landskab rig på historie og som kan frembringe positive følelser hos enhver, der har betragtet det smukke og stille efterårslandskab, de milde vintre, det farverige forår og de rolige somre.
Det hektiske strandliv har desværre til dels efterladt de bagvedliggende vinmarker i en tilstand af stille resignation, og det har ikke ligefrem motiveret vinbønderne til at producere kvalitet, men snarere kvantitet. Heldigvis er det ved at ændre sig.
Således har en håndfuld seriøse producenter i de seneste tyve år seriøst strammet balderne hvormed kvalitetsniveauet gradvist er blevet øget. Anstrengelserne kulminerede i 1996, hvor Colli di Rimini fik tilkendt sin egen DOC.
Colli di Rimini DOC omfatter adskillige vintyper lavet på lokale druer, f.eks. hvidvinen Colli di Rimini Biancame DOC, som er god til fisk, men især den sjældne dessertvin Colli di Rimini Rebola DOC fortjener opmærksomhed.
Uanset den lange vinliste er vine fra Colli di Rimini DOC dog nærmest en kuriositet, og man burde måske derfor overveje at udbetale findeløn til dem, der er i stand til at finde de sjældne vine udenfor distriktets grænser.
Læs mere om vinene fra Colli di Rimini DOC ved at klikke i top menuen på højre side.
At Italien i 2011 regnes for verdens største vinproducent?