Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Sicilia
Zone:

Contessa Entellina DOC

Contessa Entellina er navnet på en lille by i Palermo-provinsen, Sicilien, og er beliggende midt i et bakket område i ca. 1.900 højde. Byen blev oprindeligt grundlagt i midten af det 15. århundrede af græske og albanske indvandrere, der havde nået disse bakker fra en militærlejr i byen Bisiri.

Navnet Entellina blev givet byen 1875 og henviser til den antikke oldtidsbebyggelse, Entella, beliggende udenfor den nu moderne by.

Selvom de ligger langt fra de større sicilianske byer, har vinene fra Contessa Entellina været kendt siden oldtiden. De er nævnt i skrifter af bl.a. Silius Italicus (26-102 evt.), Strabo (64/63 fvt. – 24 evt.) og Pausanius (2. årh. evt.).

Vinen var af fornuftig kvalitet takket være de gunstige vækstbetingelser, som dels skyldtes jord og klima men også markernes højde, som altid er til gavn for den rette udvikling af vin. På trods af dette blev der alligevel tilsat most fra druer i naboområderne, for at forbedre kvaliteten.

Vinavlerne i Contessa Entellina satte sig dog for at bevise overfor omverdenen, at deres vin kunne nå langt større højder. Derfor iværksattes en række nyskabelser, herunder indførelsen af udenlandske druesorter som Pinot Noir, Cabernet, Chardonnay og Sauvignon, og resultaterne er ganske lovende.

Der produceres 10 vintyper + Riserva i Contessa Entellinas, og zonens styrke ligger i rødvinene, som er lageret længere de fleste andre Syditalienske vine.

Læg især mærke til vinene fra Donnafugata.

Læs mere om vinene fra Contessa Entellina DOC ved at klikke i top menuen på højre side.