Valdadige DOC er en slags interregional vinzone, idet den dækker tre provinser i to regioner: 30 kommuner i provinserne Bolzano og Trento i regionen Trentino-Alto Adige, hvor ca. 45% af vinen produceres, samt vinmarker i kommunerne Brentino Belluno, Dolcè og Rivoli Veronese i provinsen Verona i Veneto-regionen.
Valdadige DOC, som også kan bære det tyske navn Etschtaler DOC på etiketten såfremt druerne kommer fra Bolzano-provinsen, låner sit navn fra floden Adige, som den mere eller mindre følger igennem 30 kommuner i dalen.
Drueavl og vinproduktion har meget gamle rødder i dette område. Forskning antyder, at illyriske folkestammer, der oprindeligt kom fra Grækenland, plantede de første vinstokke i området. Hypotesen blev bekræftet, da arkæologer fandt en kande dateret til det 6. eller 7. århundrede f.v.t.. Kanden blev anvendt til drikofre til afguderne og er i dag et symbol for den regionale vindyrkning. Kanden opbevares i Trento på slottet Castello del Buonconsiglio.
Valdadige DOC’s store produktion bevirker, at zonens vine fremstår meget forskellige i forhold til hinanden. Således har de hver især en udtalt stil og er generelt let genkendelige, dog med en anelse lavere alkoholstyrke end i nabozonerne.
Producenterne leverer pæne, jævne vine som fordeler sig over både tørre og sødlige rød- og hvidvine. De sidste er ofte perlende (Vivace) eller mousserende.
Læs mere om vinene fra Valdadige DOC (Etschaler) ved at klikke i top menuen på højre side.
At Italien i 2011 regnes for verdens største vinproducent?