Vin: Hvidvin
Type: Frizzante
Smag: Fra tør til sødlig
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11%
Gemmepotentiale: Drikkes ung
Denne let mousserende hvidvin er produceret på samme druesammensætning som den stille hvidvin Valdadige Chardonnay DOC. Dermed er der tale om druen Chardonnay (85-100%) med tilladelse til at benytte lokale ikke-aromatiske grønne druer (0-15%).
Valdadige Chardonnay Frizzante DOC er strågul med en behagelig og karakteristisk duft. Smagen er tør, harmonisk og frisk, men produceres også som let sødlig (Amabile).
Andengæringen, også kaldet Metodo Classico, hvor boblerne udvikles, skal foregå på flasken.
Den tørre type nydes som aperitif eller til pølser, tærte med maccheroni, ørred eller bløde oste. Den sødlige nydes til desserter.
Hvis vinen er produceret på druer fra provinsen Bolzano, bærer etiketten ofte det tyske navn, Etschtaler Chardonnay Frizzante DOC.
At du er ægte italiener, når du ikke fjerner plasticovertrækket fra dine nye stole, før det er fuldstændig ødelagt? Og når du endelig fjerner det, er det med vemod.