Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Emilia Romagna landskab 4
Emilia Romagna landskab 4
Region: Emilia-Romagna
Zone: Romagna Albana DOCG
Vin:

Romagna Albana Passito DOCG

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Type: Dessertvin
Smag: Halvsød til sød
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 17%
Obl. lagring: Min. 10 mdr.
Gemmepotentiale: 5 år

Denne søde dessertvin regnes blandt Italiens fineste Passito-vine, og som det er tilfældet med de andre Romagna Albana-typer, produceres også denne dessertvin på samme drue som den tørre hvidvin, Romagna Albana Secco DOCG, altså (95-100%) med tilladelse til yderligere at tilsætte lokale grønne druer (0-5%).

Romagna Albana Passito DOCG bliver produceret af halvtørrede druer, hvilket tidligere foregik i specielle tørrehuse nogle få måneder inden jul. I dag lader flere og flere producenter imidlertid druerne tørre på planten, så den kan angribes af den såkaldte "ædle råd". Andre vælger at tørre druerne i specielle kasser.

Farven er smukt gylden og med alderen bliver den nærmest ravfarvet. Vinen har en intens og karakteristisk duft og en fløjlsblød smag, som er enten sød eller sødlig med noter af abrikos, magnolie, honning og krydderier.

Romagna Albana Passito DOCG er en dejlig ledsager til søde desserter, tørkager eller urtebaserede oste.

Obligatorisk lagring er minimum 10 måneder, og vinen må først frigives til salg d. 1. september i året efter høsten. Gemmepotentialet er 5 år eller mere.

Godt at spise til Romagna Albana Passito DOCG
ost4
Ost

Klik på en ret for at finde flere vine