Region: Sicilia

Zone:

Marsala DOC

Oprindeligt blev hedvinen Marsala skabt til det engelske marked i 1773 af John Woodhouse fra Liverpool samt hans kompagnoner Ingham & Whitaker. De søgte efter erstatninger for englændernes elskede Sherry, og begyndte derfor at opkøbe den lokale, mere eller mindre tørre, oxyderede, alkoholrige, ikke spritforstærkede vin, og derefter tilsætte den alkohol. Vinen Marsala var dermed skabt, selv om man stadig kan finde flasker af den oprindelige type på markedet.

Woodhouse, Ingham & Whitakers navne kan stadig ses på etiketterne, selvom markedet for denne type har været domineret af det store Marsala-hus, Vicenzo Florio siden 1880’erne.

Det fortælles, at søhelten Lord Nelson brugte Marsala til sit mandskab i Middelhavsflåden og at den italienske nationalhelt Garibaldi lovpriste Marsala, da han landede på Sicilien og påbegyndte sin indsats med at samle Italien.

Som det er tilfældet med flere navne på Sicilien er navnet Marsala udledt af det arabiske Marsah-el-Allah, som betyder noget i retning af ”Guds havn”, og den gamle havneby i zonen bærer samme navn, Marsala.

Vinen, der kan spores tilbage til antikkens romere, har i mange år nærmest været en vittighed blandt vinfolk, fordi man blandede alle mulige, og især umulige, ingredienser i den ellers udmærkede dessertvin. Således har den været blandet med både æg, fløde, kaffe og sirup, men de nyere, elegante typer, Vergine og Superiore, har heldigvis rettet op på renommeet.

Marsala dyrkes i et temmelig stort område i Trápani-provinsen (dog ikke kommunerne Pantelleria, Favignana og Alcamo), ved vestkysten af Sicilien. Det meste vin spænder farvemæssigt fra mørk-gylden til lys rav og findes i et stort antal typer. De kendteste er Marsala Fine, Superiore, Superiore Riserva, Vergine/Soleras og Vergine/Soleras Stravecchio eller Riserva.

Druetyperne er overvejende grønne og omfatter bl.a. Catarratto og/eller Catarratto Bianco Comune og/eller Catarratto Lucido og/eller Pignatello og/eller Calabrese og/eller Nerello Mascalese og/eller Damaschino og/eller Inzolia og/eller Nero d’Avola. Derudover tilsættes ethylalkohol fra vinproduktionen samt mostprodukter for at give restsødme.

Hvis producenten ønsker at vinen skal fremtræde med en mere rubin-gylden farve, tillader det temmelig komplicerede produktionsregulativ under DOC, at der tilsættes de røde druer Perricone, Calabrese og Nerello Mascalese. Vinen bærer i så fald navnet Rubino på etiketten.

Marsala er udpræget oxyderet med toner af hasselnød, tørrede karljohansvampe, og regnes, i de mest forfinede udgaver Vergine/Soleras, ikke for deciderede dessertvine.

Oxyderingen kommer fra den obligatoriske fadlagring, hvor fadene ikke fyldes helt op.

Som nævnt er selve produktionen koncentreret omkring havnebyen Marsala og vinifikationen varierer producenterne imellem. Oftest er basisvinen blandet med sifone (sød vin og vinalkohol) og/eller cotto (nedkogt most), og den meste lagring foregår på lokalfremstillede træfade.

Som det sikkert allerede er gået op for læseren, er Marsala-verdenen temmelig kompleks, og for at føje spot til skade optræder vinen i et utal af specielnavne og typer, som desværre forvirrer mere end de gavner. Vi har derfor blot nævnt det mest almindelige.

Marsales typenavne (Fine, Superiore, Vergine, osv.) refererer til den enkelte vins modningsproces.

Læs mere om vinene fra Marsala DOC ved at klikke i top menuen på højre side.