Vin: Hvidvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11%
Alto Adige Valle Venosta Sauvignon DOC er en hvidvin baseret på druen Sauvignon (85-100%) med tilladelse til yderligere at tilsætte lokale grønne druer (0-15%).
Farven er strågul med tendens til grøngul. Duften er behagelig og frugtig, mens smagen er tør og karakteristisk.
Ses også under navnet Südtiroler/Südtirol Vinschgau Sauvignon DOC.
Der produceres også en Alto Adige Valle Venosta Sauvignon Riserva DOC, hvor vinen skal være lagret minimum 2 år med start d. 1. oktober i høståret. Minimum alkoholstyrke er 11,5%.
På samme druer produceres ligeledes dessertvinene Alto Adige Valle Venosta Sauvignon Passito DOC samt den sent høstede Alto Adige Valle Venosta Sauvignon Vendemmia Tardiva DOC, hvor druerne tørres inden presning. Begge typer er altid sødlige til søde, fyldige og harmoniske. Passito skal holde minimum 16% alkoholstyrke, hvorimod Vendemmia Tardiva kan nøjes med 13,5%.
Begge typer skal minimum lagre indtil 1. juni i året efter høsten, før de slippes løs til forbrugerne.
Står der ’Vigna’ (Gewächs eller Wachstum) på etiketten, efterfulgt af et stednavn, henviser dette til et specifikt markområde eller ”mikrozone”.
Nydes til lette pasta- eller fiskeretter, suppe eller til halvhårde eller bløde oste.
At man har produceret vin i mere end 2.000 år i Italien?