Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Umbria
Zone:

Colli Perugini DOC

I et bakket område sydvest for Umbrias hovedby Perugia, og vest for Tiberen, finder vi vinzonen Colli Perugini DOC, hvor der har været dyrket vin siden etruskerne og senere i romertiden.

Vinmarkerne i Colli Perugini DOC ligger i 400-450 meters højde over havet og omfatter jorder i kommunerne Deruta, Masciano, Fratta Todina, Monte Castello di Vibio og Piegaro i Perugia-provinsen samt San Venanzo i Terni-provinsen.

Området er noget nær perfekt til vindyrkning, og meget interessant har forskere opdaget, at jorden, med sit høje kalkindhold og ler, mere eller mindre har samme biologiske og geologiske sammensætning som markerne omkring Epinal i Champagne-distriktet i Frankrig. Om der også er sammenfald i smagsoplevelserne, må komme an på en prøve.

Colli Perugini fik sin DOC-status i 1981 og omfatter 13 vintyper fordelt på rødvin, hvidvin, rosévin og ikke mindst desserttypen Vin Santo.

Læs mere om vinene fra Colli Perugini DOC ved at klikke i top menuen på højre side.