Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Apulia (Puglia)
Vin:

Cacc'e Mmitte di Lucera DOC

Fakta om denne vin

Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11.5%
Gemmepotentiale: 3 år

Navnet på denne rødvin ligner noget fra en spiritusprøve, men de to første ord er dog en lokal dialekt, som betyder noget i retning af "tag ud og hæld ind", hvormed der refereres til at hælde noget ud af træfadet, hælde det i halsen og fylde glasset igen. Ikke en afvisende tanke.

Andre mener, at navnet refererer til den gamle praksis med at tilsætte druer til den endnu gærende vin i fadene, og derefter drikke det overskydende produkt.

Uanset hvad navnet betyder, så taler vi her om en rødvin, der dyrkes i Foggia-provinsen og Lucera refererer til navnet på byen, der omgives af de bølgende marker, som vinen dyrkes på. Det tillades også at druerne dyrkes omkring byerne Troia og Biccari.

Vinen produceres på en temmelig imponerende liste af druer: Uva di Troia (35-60%) med tilsætning af Montepulciano og/eller Sangiovese, Malvasia Nera di Brindisi (25-35%), Trebbiano Toscano og/eller Bombino Bianco, Malvasia Bianca del Chianti (15-30%).

Cacc'e Mmitte di Lucera DOC er rubinrød med en intens og karakteristisk duft. Smagen er fyldig og balanceret med en ligeledes typisk eftersmag for denne vin.

Som navnet antyder, bør Cacc'e Mmitte di Lucera DOC drikkes ung. Gemmepotentialet er op til 3 år.

Godt at spise til Cacc'e Mmitte di Lucera DOC
ost4
Ost

Klik på en ret for at finde flere vine