Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Apulia (Puglia)
Zone:

Salento IGT

Italiens hæl er en langstrakt og overvejende flad halvø, hvor Salento-zonen udgør den sydligste del. Som besøgende føler man sig nærmest hensat til Nord-Afrika, når man betragter den murstensrøde jord, hvor kaktus ses gro overalt og klynger af palmer kaster sine svalende skygger på små landsbyer og stenomkransede vingårde.

En overvejende del af Salentos vine har i mange år givet krop og sjæl til vinene i nord. Imidlertid er det vinbøndernes mål, at fremstille vine der ikke kun har kraft, men også stil og ynde, og det er i de senere år lykkedes fint.

Nogle af Salentos fineste vine produceres under IGT, der indtil videre fordeler sig med 12 røde og 7 hvide vine. Med de store dyrkningsarealer, der er til rådighed, og den store ensartethed i kvalitet og typer, er det logiske spørgsmål, hvorfor Salento ikke er blevet samlet under en DOC-appellation med de andre områder under sig som klassificerede subzoner. Det vides ikke, men måske kommer det en dag.

Indtil videre kan man glæde sig over bemærkelsesværdige rødvine som f.eks. Quarantale fra Calo, Notarparano og Patriglione fra Taurino, Duca d'Aragona fra Canditos samt Conti Zeccas Nero. Roste og anerkendte vine.

Vi følger naturligvis med i udviklingen og vil snarest registrere IGT-vinene fra Salento.

 

Vidste du?

At Italien strækker sig over 10. breddegrader – fra fastlandsklima til subtropisk klima?