Vi har fundet 485 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Lyst kød.
Læs mereLidt syd for Bologna ligger de smukke bakkedrag, Colli Bolognesi, hvor det primært er druerne Cabernet, Chardonnay, Pinot Bianco og Sauvignon, der dominerer billedet.
Colli Bolognesi DOC har cirka en håndfuld sub-zoner, hvor navnet fremgår af etiketten, og kravene til disse vine er lidt mere strikse. Det drejer sig bl.a. om zonerne Colline di Oliveto, Colline di Riosto, Colline Marconiane, Monte San Pietro, Serravalle, Terre di Montebudello eller Zola Predosa. Ikke alle sub-zoner bruger samtlige, tilladte druesorter i produktionen.
I sub-zonerne produceres et mylder af vintyper i mange varianter, herunder stille rød/hvidvine, riserva, frizzante, spumante og andre. Foruden ovennævnte druer dyrkes også Barbera, Riesling Italico og ikke mindst den (næsten lokale) aromatiske Pignoletto, som i Colli Bolognesi står for halvdelen af alle vine med eller uden bobler.
Alt i alt er der tale om ganske udmærkede vine, men vine produceret på de internationale druesorter tiltrækker sig størst opmærksomhed.
I 2010 blev hvidvinen Colli Bolognesi Pignoletto Classico hævet til DOCG.
Læs mere om vinene fra Colli Bolognesi DOC(G) ved at klikke i top menuen på højre side.
At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?