Region:

Toscana

Toscana er historien om en tragedie, der blev vendt til en succes.

Efter i årtier at have følt det tilstrækkeligt at vælte millioner af bastflasker med ligegyldig Chianti ud over grænserne, har Toscana ændret status til en af Italiens mest dynamiske og innovative vinregioner.

De første forandringer skete i de blide højdedrag omkring Siena og Firenze, hvor producenterne var de første til at erkende, at der måtte gøres noget, hvis ikke regionens vinproduktion skulle ende som helt håbløs og ude af trit med udviklingen.

Forandringerne var velkomne og blev foretaget på bekostning af bastflasken. Chianti er stadig rygraden i Toscanas vinproduktion, men kvaliteten er øget markant. Også andre store vine er dukket op, og opmærksomheden har især været rettet imod vine som Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano og senest de af DOC(G) helt uafhængige, såkaldte "Supertoscanere".

Historisk set kan Toscana føre sin vintradition tilbage til etruskerne, som drev en blomstrende vinhandel med Rom. Senere blev vindyrkningen genoptaget af munke, og vinen blev en naturlig del af dagliglivet. Renæssancens udbredelse fra Firenze og op gennem Europa øgede kendskabet til regionens vine, og man begyndte at eksportere vine, der blev kendt under navne som ’Rød Florence’ og ’Vino Santo’.

I 1716 udpegede ærkehertugdømmet af Toscana det, som sandsynligvis blev Europas første officielle vindistrikter, nemlig Carmignano, Chianti, Pomino og Val d'Arno di Sopra. Nye, avancerede vinifikationsmetoder blev taget i anvendelse, såsom ny gæringsteknik og lagring, noget som var helt uset på den tid.

På trods af Baron Bettino Ricasolis nye metoder til fremstilling af Chianti (1834-72) og Ferruccio Biondi Santis helt nye vintype, Brunello di Montalcino, tog franskmændene alligevel føringen i det 19. århundredes vinverden, men toscanerne tog ikke kampen op og kvaliteten faldt tilbage og blev, med bastflasken, nærmest symbolet på massefremstilling af ordinær bordvin.

Redningen kom først langt senere og skyldes ikke mindst DOCG-klassifikationens kvalitetskrav. Med den blev den store overproduktion skåret væk, og det hjalp de bedste Chiantier tilbage mod anerkendelse. Resultatet er, at Toscana nu har 6 af Italiens i alt 35 DOCG-vintyper.

Toscana er også regionen, der har formået at producere en vaskeægte kultvin, nemlig Supertoscaneren ’Sassicaia’ fra Tenuta San Guido. Denne rene Cabernet-vin, der med sin årgang 1968, med et slag, røg ind i førergruppen blandt store Bordeaux-vine, har siden givet fantastiske resultater. Ikke mindst viste denne forrygende vin, at Italien kan levere andre elegante rødvine af ekstraordinær kvalitet end Barolo og Brunello di Montalcino.

Sassicaia, alle Supertoscaneres moder, var, trods dens ubestridt høje kvalitet, i lang tid uden ”officiel status” og derfor klassificeret som almindelig bordvin, VdT (Vino da Tavola). I 1983 fik den sin "officielle" anerkendelse og samtidig sin egen private appellation, Bolgheri DOC. Foruden Sassicaia bør også nævnes Supertoscaneren Tignanello fra Antinoris Santa Christina-gård.

En del af produktionen handler stadig om Supertoscanere, der er vine udenfor DOC(G). Som i tilfældet med Sassicaia klassificeredes disse vine tidligere som VdT, hvor der var plads til store armbevægelser og herlig anarkisme.

De var derfor Supertoscanerne, der løb med overskrifterne, men disse kraftkarle inspirerede samtidig andre producenter til at stramme op, og et generelt kvalitetsløft i regionen var en realitet.

Supertoscanernes rebelske armbevægelser sluttede dog i 1995, hvor IGT-vinkategorien (Indicazione Geografica Tipica) blev en realitet. Nu var det slut med at skrive årgang, druesorter og område på etiketten af VdT-vinene. Bordvin skulle nu være bordvin, og det pressede de ambitiøse producenter over i den nye kategori.

Kvaliteten på Supertoscanerne er stadig støt stigende, og IGT giver producenterne frie hænder med hensyn til druernes geografiske oprindelse. Således kan man f.eks. iblande druer fra forskellige zoner, hvilket giver mange spændende resultater.

På druesiden har de såkaldt internationale druesorter Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Pinot Nero (Noir) og Syrah eksisteret i Toscana i mere end 250 år, men nu benyttes de oftere end tidligere, især som hjælpedruer til regionens elegante Sangiovese-drue, som den tilfører mere kompleksitet og bedre struktur.

Hvidvinene spiller en mindre rolle i Toscana. Vinene er udmærkede, men også meget neutrale. Vernaccia di San Gimignano er nok den mest kendte hvidvin, men der laves også interessante resultater med Vermentino- og Inzolia-druen (Ansonica), specielt i den sydlige del af Toscana. Trebbiano og Malvasia benyttes også i vid udstrækning.

Vinturisten kan glæde sig over et overdådigt landskab, med bløde grønne bakker og masser af vingårde, hvor der er rig mulighed for at prøvesmage. I Firenze findes endvidere Italiens nationale vinbibliotek, Enoteca Italiana, som bestemt er et besøg værd.

I Montalcino findes ligeledes et enoteca for Brunello, og de mange interessante vinforretninger i regionen er også et kapitel for sig. Prøv også Enoteca Gallo Nero i Greve, der sælger næsten alle de Chiantier, der findes i regionen.

Læs mere om vinene fra Toscana ved at klikke i top menuen på højre side.