Vin: Hvidvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11.5%
Gemmepotentiale: Drikkes ung
Vine på Ansonica-druen er lidt af en specialitet og sorten trives bedst i det sydvestlige Toscana på bjerget og halvøen Monte Argentario samt på den nærliggende ø, Isola del Giglio, lidt syd for Elba. På fastlandet dyrkes druen i Grosseto-provinsen og i særdeleshed omkring byerne Manciano, Orbetello og Capalbio.
Argentarios kystlinje er en af de smukkeste i Toscana, og en tur på tværs af zonen bringer en igennem en kuperet kystlinje med gamle landsbyer og historiske steder: Capalbio med sine etruskiske, romerske og middelalderlige ruiner; Ansedonia, en moderne landsby bygget nær ved en gammel romersk bosættelse; Porto Santo Stefano og Porto Ercole med deres middelalderborge, og ikke mindst øen Giglio med sin fantastiske vildmark.
Vinmarkerne på både forbjerg og ø er hugget ud af terrasser, hvilket gør det til lidt af en udfordring for vinbonden at passe til druer. Men som så ofte giver disse vanskelige forhold ideelle vækstbetingelser til kvalitetsvine, her en hvidvin.
Man kender ikke meget til Ansonica-druens oprindelse. De fleste mener, at den kommer fra Sicilien, men nogle hævder, at deres rødder kan spores tilbage til Normandiet. Det er dog fastslået, at druen har været dyrket i umindelige tider på Sicilien (den tredje mest benyttede), Sardinien (hvor den næsten er forsvundet), og Elba (bruges til bordvin) samt på Argentario-halvøen.
På Angentario giver Ansonica hvidvin med et særpræg, der på ingen måde kan sammenlignes med dens sicilianske navnebror, så dens DOC-appellation er fuldt fortjent.
Foruden Ansonica (85-100%) må der benyttes op til 15% lokale grønne druer. Farven er mere eller mindre strågul, og vinen har en karakteristisk, let frugtagtig duft og en tør, blød, levende og balanceret smag.
Drikkes naturligvis til egnens mange fiskeretter.
At Italien strækker sig over 10. breddegrader – fra fastlandsklima til subtropisk klima?