Vi har fundet 139 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Rødt kød.
Læs mere
Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 12%
Obl. lagring: Min. 1 år
Gemmepotentiale: 5 år
Chianti Classico DOCG produceres i den ældste ”klassiske” del af Chianti og området dækker en strækning af billedskønne, smukke højdedrag, der går igennem ni kommuner, Castellina, Gaiole og Radda in Chianti, dele af disse i Castelnouvo Berardenga og Poggibonsi i Siena-provinsen, Barberino Val d’Elsa, San Casciano og Tavarnelle Val di Pesa i Firenze-provinsen. Kommunerne strækker sig fra lidt syd for Firenze til lidt nord for Siena, beliggende imellem Monti del Chianti til øst og Pesa- og Elsa-dalene til vest.
Chianti Classico, der bærer det kendte symbol med den sorte hane, Gallo Nero, blev selvstændigt DOCG-område i 1996, og Classico-typen er efter mange eksperters mening i en klasse for sig, ofte verdensklasse.
Som i de andre Chianti-områder varierer Chianti Classicos karakter også meget fra producent til producent, men kvaliteten er blevet meget stabil i området.
Yderligere info om Chianti og vinens tidlige historie finder du her [læs mere...]
En såkaldt almindelig Chianti Classico kan drikkes fra 2-7 år efter høståret. Nogle af de bedste Riserva kommer også fra Classico-området og udvikler sig, i de gode årgange og fra topproducenter, ofte bedst over et årti eller mere.
Ifølge de nyeste vinlove i zonen forsøger man nu at genplante forskellige klonede vinstokke af Sangiovese, teste nye opbindingsmetoder, beplantningstæthed m.m. for at opnå endnu højere kvalitet.
Samme regulativ tillader nu også 100% Sangiovese-vine, og den tilladte druesammensætning er Sangiovese (80-100%), Canaiolo Nero (0-10%) samt tilsætning ag andre røde druer, f.eks. Cabernet Sauvignon, Merlot eller Syrah. Siden 2006 har grønne druer været forbudt.
Som i de andre Chianti-områder kan det være noget af en opgave at give en generel definition på en Classico - ganske enkelt fordi forholdene varierer meget fra område til område pga. den store variation af forskellige makro- og mikroelementer. Alligevel fjerner det ikke indtrykket af at Chianti Classico, på sit højeste, er en stor oplevelse – og kan være i verdensklasse.
Generelt er en Chianti Classico en klar rubinrød vin, der med alderen går over i granatrød. Duften er intens vinøs, ofte med strejf af violer. Efter nogle år får bouqueten mere finesse. Smagen er tør, balanceret, let tannisk og blød. Med alderen bliver den nærmest fløjlsblød.
Står der ’Governo’ på etiketten, henviser det til at vinen har gennemgået en proces, hvor vinen, fra druer der lige har fået fjernet skindet, gæres langsomt og tilsættes frisk most taget fra let tørrede druer. Resultatet er en rund og let perlende vin.
Minimum alkoholstyrke er 12%. Riserva 12,5%
Obligatorisk lagring: Minimum 7 måneder på træfade; Riserva 2 år, heraf 3 måneder på flasken
Gemmepotentiale: 5 år. Riserva 10 år eller mere
At Italien strækker sig over 10. breddegrader – fra fastlandsklima til subtropisk klima?