Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Toscana
Zone: Chianti DOCG
Subzone:

Chianti Colli Senesi DOCG

Fakta om denne vin

Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11.5%
Obl. lagring: Min. 5 mdr.
Gemmepotentiale: 10 år

Næst efter Chianti Classico DOCG er Chianti Colli Senesi DOCG den største og mest produktive zone i området. Den er splittet op ti tre sektorer: én omkring (Brunello-) byen Montalcino, én omkring (Vino Nobile-) byen Montepulciano og endelig i en zone, der går i en bue fra San Gimignano og østpå til syd for Classico-zonen og omfatter 23 kommuner i Siena-provinsen.

Kvaliteterne her er så interessante, at vinbønderne, modsat de andre subzoner, meget gerne reklamerer for Colli Senesi-navnet på etiketten.

Som i nabozonen, Colli Fiorentini, er der klimatisk og geologisk stor variation, hvilket også her betyder, at vinene veksler fra det sublime til det almindeligt dagligdags og harmløse, men også forskelligheder i teknik spiller en rolle. Sammenfattende er vinene fra Colli Senesi dog ungdommelige og det friske har helt klart overtaget. Især kan områdets Riserva-type fremhæves.

Obligatorisk lagring: Indtil 1. juni efter høståret. Chianti Colli Senesi Riserva DOCG skal holde minimum 12,5% alkoholstyrke og lagre minimum 2 år, heraf 3 måneder på flaske.

Gemmepotentiale: Op til 5 år. Riserva 10 år eller mere.

Chianti Colli Senesi DOCG er en subzone under Chianti DOCG. Yderligere baggrund, historie og fakta om Chianti DOCG kan du finde her [læs mere…]