Vi har fundet 9 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Æggeretter.
Læs mere
Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Let
Min. alkohol: 11.5%
Obl. lagring: Min. 5 mdr.
Gemmepotentiale: 10 år
Det milde, maritime klima i de solbeskinnede højdedrag sydøst for Pisa, omkring byerne Casciana Terme og San Miniato, giver mulighed for produktion af lette og lyse Chianti-typer, men det er ikke så tit, man ser subzonens navn på etiketten. Det er nok mere det skæve tårn i hovedbyen, der tiltrækker sig størst opmærksomhed, og Colline Pisanes produktion er nærmest minimal i sammenligning med de andre subzoner.
Som nævnt hører rødvinene herfra til i den lettere ende af skalaen og er derfor heller ikke specielt sejlivede. Til gengæld er de bløde og behagelige med en egen friskhed og ungdommelighed over sig.
Indenfor de seneste år er der dog begyndt at ske noget på udviklingssiden idet nye producenter er kommet til fadet og nu arbejder med mere fyldige, komplekse vine og flere dygtige folk er vej med interessante initiativer.
Obligatorisk lagring: Indtil d. 1. marts efter høståret; Chianti Colline Pisane Riserva DOCG 12,5% alkoholstyrke og min. 2 års lagring, heraf 3 måneder på flasken.
Gemmepotentialet er op til 5 år. For Riserva 10 år eller mere.
Chianti Colline Pisane DOCG er en subzone under Chianti DOCG. Yderligere baggrund, historie og fakta om Chianti DOCG kan du finde her [læs mere…]
At Italiensk Vinguide indeholder mere end 1.100 sider om italiensk vin?