Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Toscana
Zone:

Colli dell’Etruria Centrale DOC


Colli dell’Etruria Centrale ligger i Chianti-distriktet, og da disse vine kom til at høre under den noget strammere lovgivning under DOCG, efterlod det flere af områdets producenter af kvalitetsvine i en klemt situation.

Uheldigvis betød druesammensætningen i distriktets vine nemlig, at de ikke længere kunne kalde sig Chianti, og der var derfor behov for en ny appellation. Derfor oprettede man en ny zone med eget regulativ, og i 1990 var Colli dell’Etruria Centrale DOC en realitet. Det var nu igen muligt at producere kvalitetsvine efter egen opskrift.

Colli dell’Etruria Centrale omfatter en bred vifte af rødvine, rosévine og hvidvine samt en Novello og de to dessertvine, Vin Santo og Vin Santo Occhio di Pernice.

Regulativet tillader områdets Chianti-producenter til at foretage en udvælgelse af druer både under høsten og i kælderen, og sætte en DOC-etiket på vine, der ellers ville lide en krank skæbne som almindelig VdT-vin (Vino da Tavola: bordvin).

I den forstand repræsenterer Colli dell'Etruria Centrale et interessant alternativ til de mange vine, der fremstilles i Chianti-området.

Læs mere om vinene fra Colli dell’Etruria Centrale DOC ved at klikke i top menuen på højre side.