Vin: Hvidvin
Type: Dessertvin
Smag: Fra tør til sød
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 15%
Obl. lagring: Min. 3 år
Gemmepotentiale: 7 år
Colli dell’Etruria Centrale Vin Santo er en hvid dessertvin lavet på druerne Trebbiano Toscano og/eller Malvasia del Chianti (70-100%) med tilladelse til brug af andre lokale grønne druer.
Druerne udvælges og plukkes nænsomt hvorefter de tørres i dertil indrettede tørrerum. Det kan være specielt ventilerede rum eller tørrelofter. Vinificeringen skal finde sted imellem d. 1. december i høståret og 31. marts i året efter høsten.
Vinen laves i 4 versioner: Abboccato (sødlig), Amabile (lidt sødere end Abboccato), Dolce (sød) og Secco (tør).
Førnævnte proces giver en intens gylden til ravfarvet dessertvin med en æterisk, intens og karakteristisk bouquet. Smagen er harmonisk og blød, og i den sødlige version er der tale om en udpræget rund smag.
Obligatorisk lagring i 3 år på små træfade (Caratelli), og alkoholprocenten er minimum 15%.
Der laves også en Riserva, hvor lagringskravet er 4 år og alkoholstyrken 15,5%.
Drikkes til desserter, men passer også fint til eftertænksomme stunder.
At man har produceret vin i mere end 2.000 år i Italien?