Vi har fundet 325 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Desserter.
Læs mere
Vin: Hvidvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11%
Når man efter en lang dags kørsel ned over Po-sletten nærmer sig San Gimignano, er det et dejligt syn, som byen ligger dér på en højderyg og knejser med sine mange tårne omkranset af en gammel middelaldermur. Ikke helt uden grund kaldes byen, der ligger sydvest for Siena, for ”Italiens Manhattan”.
Et kuriosum omkring de mange tårne er, at de rige familier i middelalderen på det nærmeste kappedes om at bygge flest og højest, hvilket betød, at der på et tidspunkt var 62 tårne i byen. Desværre er der ikke helt så mange tilbage mere, men det gør ikke byen mindre betagende.
San Gimignano er også byen, hvorfra der kommer en ganske herlig hvidvin, Vernaccia di San Gimignano. Optegnelser viser, at vinen har været produceret siden 1286, og med sin DOC-klassifikation i 1966 blev den Italiens første DOC.
Efter tildelingen af DOC oversteg produktionsniveauet desværre kvaliteten, men det har heldigvis vendt og flere producenter nu gør et stort arbejde for at højne niveauet til over turistvins-klassen. Især efter DOCG-klassifikationen i 1993, hvor det var Italiens blot anden hvidvin med DOCG-status, begyndte der at ske noget, og en af metoderne har ganske enkelt været at sænke høstudbyttet markant.
Druen hedder, som vinen, Vernaccia di San Gimignano (90-100%) med tilsætning af lokale, grønne druer (0-10%) og den kan give flotte og temmelig kostbare vine, som, blandt de dyrere, er fadlageret i barriques før tapning. Dette giver vinen den kompleksitet og farve, som gør den så velegnet til eksport.
Hvordan smager en Vernaccia di San Gimignano? Michelangelo Buonarotti skriver i 1643, at Vernaccia "kysser, slikker, bider, slår og stikker". Måske var det herfra bokselegenden Muhammed Ali hentede sine berømte citater.
Under alle omstændigheder er vinen svagt strågul med tendens til en mere gylden farve med alderen. Duften er fin men samtidig gennemtrængende og karakteristisk. Smagen er tør og harmonisk med en karakteristisk bitterhed i eftersmagen.
Der produceres også en Vernaccia di San Gimignano Riserva, hvor kravet er minimum 11,5% alkoholstyrke og mindst 12 måneders lagring.
Obligatorisk lagring for Riserva er 12 måneder, heraf minimum 4 måneder i flasken.
Begge typer drikkes til det meste på menukortet.
At Italien i 2011 regnes for verdens største vinproducent?