Vi har fundet 97 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Stille stunder.
Læs mere
Vin: Hvidvin
Smag: Halvtør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11%
Gemmepotentiale: Drikkes ung
Alto Adige Valle Isarco Riesling DOC er en hvidvin, hvor basisdruen udgøres af Riesling (85-100%), og der må suppleres med lokale grønne druer (0-15%).
Der er tale om en strågul vin med grønne reflekser. Duften er delikat, indbydende og karakteristisk for druen, mens smagen er tør, frisk og fyldig med tilpas syre.
Der kan også stå Südtirol/Südtiroler Valle Isarco Riesling DOC på etiketten. Hvis der er tilføjet "di Bressanone" (Brixner), betyder det, at druerne kommer fra marker i kommunerne Bressanone, Naz-Sciaves og Varna.
Der produceres også en ’Riserva’, hvor vinen skal være lagret minimum 2 år med start d. 1. oktober i høståret. Minimum alkoholstyrke er 11,5%.
Alto Adige Valle Isarco Riesling DOC også som ’Passito’ eller ’Vendemmia Tardiva’ (sent høstet), hvor druerne tørres ind til rosiner inden presning. Begge typer er altid sødlige til søde, fyldige og harmoniske. ’Passito’ skal holde minimum 16% alkoholstyrke, hvorimod ’Vendemmia Tardiva’ kan nøjes med 13,5%.
Begge typer skal minimum lagre indtil 1. juni i året efter høsten, før de slippes løs til forbrugerne.
Står der ’Vigna’ (Gewächs eller Wachstum) på etiketten, efterfulgt af et stednavn, henviser dette til et specifikt markområde eller ”mikrozone”.
Nydes til fiskeretter og bløde oste.
At du er ægte italiener, når du ikke fjerner plasticovertrækket fra dine nye stole, før det er fuldstændig ødelagt? Og når du endelig fjerner det, er det med vemod.