Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Apulia (Puglia)
Zone:

San Severo DOC

Ifølge antikke legender blev byen San Severo, der er beliggende i provinsen Foggia, grundlagt af den thrakiske sagnkonge Diomedes og kom senere til at hedde Castrum Dionis. Nu er det som nævnt et sagn, men uanset hvad, så har distriktet dog været beboet siden den ældre stenalder.

Senere, under middelalderen da San Severo var under herredømme af benediktinerklostret i Torremaggiore, fik byen stor økonomisk betydning. Senere blev den domineret af tempelridderne, og da de blev opløst, overgik San Severo til kongelige aner i form af Greverne af Vico. Efterfølgende blev området feudalt og behersket af ​​Di Sangros Torremaggiore, som, med titel af ”Fyrsterne af Sansevero”, beholdt grebet om byen indtil 1809.

Vinmæssigt er San Severo den mest produktive DOC-zone i Apulien, selv om nogle mener, at den nordlige del af zonen, La Capitanata, egner sig bedst til korndyrkning. Alligevel finder man vine af interesse.

Markerne ligger i San Severo kommune, alle på de store flade områder i Foggia-provinsen, og der er god kvalitet til pengene. Tre typer dominerer, men det er hvidvinen, som er størst målt i volumen. Over en bred kam er der tale om vine på den blå Montepulciano-drue samt de grønne Trebbiano Toscano- og Bombino Bianco-druer.

Vinene fra San Severo DOC er ret neutrale, men der dukker interessante ting op hist og her.

Læs mere om vinene fra San Severo DOC ved at klikke i top menuen på højre side.