Vin: Hvidvin
Type: Dessertvin
Smag: Fra tør til sød
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 16%
Obl. lagring: Min. 4 år
Gemmepotentiale: 10 år
Den ”hellige” vin, Colli Piacentini Vin Santo DOC, er en ren meditationsvin til de stille stunder foran pejsen, hvis man har en sådan, eller sammen med gode venner. Og der er tale om en ganske interessant vin, ikke mindst pga. druesammensætningen.
Denne Vin Santo laves nemlig på druerne Malvasia Candia Aromatica og/eller Ortrugo og/eller Sauvignon og/eller Marsanne og/eller Trebbiano Romagnolo (80-100%) med tilladelse til tilsætning af andre grønne druer fra området (0-20%).
Druerne udvælges omhyggeligt, enten efter de er tørret let på vinstokken eller efter tørring på særlige hylder i tørrerum- eller lofter. Druerne presses efter d. 1. december i høståret.
Colli Piacentini Vin Santo DOC har en gylden til strågul farve samt en intens, aromatisk, karakteristisk og æterisk duft. Smagen spænder fra tør til sød, og i begge varianter er der tale om en blød, harmonisk, aromatisk smag.
I modsætning til mange andre hvidvine i zonen er denne vin altid stille.
Obligatorisk lagring er minimum 4 år, hvoraf mindst 3 år er på træfade.
At man har produceret vin i mere end 2.000 år i Italien?