Vi har fundet 225 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Skaldyr.
Læs mere
Vin: Hvidvin
Smag: Fra tør til sødlig
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11.5%
Gemmepotentiale: Drikkes ung
Zagarolo? Hvis ingen klokker ringer, har det intet med manglende vinkundskab at gøre, men snarere det faktum, at vinen nærmest er ukendt. Og det har sin forklaring.
Zagarolo DOC ligger ca. 30 km øst for Rom i samme område som Montecomcompatri Colonna DOC. Det handler udelukkende om hvidvin i samme stil som de øvrige hvidvine fra Castelli Romani, og markerne ligger i et lille område i kommunerne Gallicano og Zagarolo, som vinen for sidstnævntes vedkommende også tager sit navn fra.
Helt tilbage i det 16. århundrede var det skik og brug, at værtshusejerne annoncerede årets nye vin ved tydeligt at hænge en gren fra en vinstok uden for beværtningen. Skikken kaldtes ”frasche" eller "fraschette" (frasca: gren af busk el. træ), og den viste sig at være en effektiv måde at lokke kunder i butikken med.
For år tilbage kunne man udelukkende købe sin Zagarolo-vin i disse værtshuse, så ønskede man at nyde den til et måltid mad, var man nødt til at medbringe maden hjemmefra. Disse kunder blev kaldt "fagottari" (byltbærere), fordi de bar deres mad i en bylt (fagotto).
Som nævnt består druerne af den klassiske sammensætning fra Castelli Romani, nemlig Malvasia Bianca di Candia og Malvasia del Lazio, lokalt (Malvasia) Puntinata (0-70%) samt Trebbiano Toscano, Trebbiano Verde og Trebbiano Giallo (30-100%) samt druerne Bellone og Bonvino (0-10%).
Farven er mere eller mindre intens, strågul hvidvin og duften er vinøs, delikat og behagelig. Smagen spænder fra tør til sødlig og er i begge tilfælde bød, karakteristisk og balanceret.
Hvis der står Zagarolo Superiore DOC på etiketten, skal vinen minimum indeholde 12,5% alkoholstyrke.
Den tørre type nydes til fisk, den sødlige til desserter eller frugt.
Men lad et være sagt, Zagarolo DOC er ikke nem at finde, og årsagen skyldes dels, naturligvis, en meget lille produktion, men også mange små jordlodder og derfor også mange og meget små producenter.
Denne fragmentering vanskeliggør dels etablering af vingårde store nok til at bære omkostningerne ved at øge kvalitet og effektivt men ikke mindst den kostbare markedsføring af vinen. Endelig er der den hårde konkurrence fra Castelli Romanis storproduktion og kommercielle succes.
Det var mange linier om en ukendt vin, men historien er jo både ægte, romantisk og ikke mindst meget italiensk.
At man har produceret vin i mere end 2.000 år i Italien?