Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Lazio
Zone:

Cesanese del Piglio (Piglio) DOCG

Siden 1973 har Cesanese del Piglio været en rødvin underlagt DOC-regulativet, men i august 2011 blev vinen hævet til DOCG og samtidig godkendt som selvstændig zone, der er beliggende i den centrale del af Lazio, cirka fyrre kilometer øst for Rom. Markerne ligger i et bakket område i kommunerne Piglio, Serrone, Acuto, Anagni og Paliano, alle i Frosinone-provinsen.

Middelalderens altid mad- og vininteresserede gejstlige forsømte ingen lejlighed til at lovprise de alkoholrige røde dråber, og Cesanese del Piglio var ingen undtagelse. Således kaldte paverne Innocenzo III (1161-1216) og Bonifacio VIII (1230-1303) vinen for ”Vinens Konge”. Måske havde de hørt, at Piemonte også havde en rødvin, Barolo DOCG, som man havde givet det næsten identitiske navn ”Vinens Konge – Kongers Vin”.

Det er ikke så tit man støder på Cesanese del Piglio DOCG (Piglio DOCG) udenfor Lazios grænser, men hvis man gør, mødes man af en elegant, blød og let aromatisk rødvin, der findes i to typer og som egner sig fint til lagring i vinreolen.

Cesanese del Piglio DOCG produceres som basistype og som en Cesanese del Piglio Superiore DOCG med skrappere lagringskrav. Sidstnævnte kan også ses under navnet Cesanese del Piglio Riserva DOCG.

Læs mere om vinene fra Cesanese del Piglio (Piglio) DOCG ved at klikke i top menuen på højre side.